Fra ledningshelvede til kontrolleret overblik
Kallesøe forestod for år tilbage oprydning og organisering på samtlige af krydsfelterne på Region Hovedstadens hospitaler. Mange års forsømmelse og nedprioritering havde medført, at krydsfelterne mest af alt var et stort ledningsvirvar og der var ikke overblik over, hvad der fungerede og hvad der for længst var taget ud af brug. Konsekvensen var, at når der opstod fejl på netværket, tog det ofte lang tid at løse, fordi ledninger og ind- og udgange kun var sparsomt markeret.
Vores særligt uddannede montører gik metodisk til værks: Ledninger blev samlet i overskuelige og sammenhørige bundter og opsat efter funktion og destination.
Hver en indgang blev noteret og markeret til daglig og fremtidig navigation og endeligt blev hvert krydsfelt navngivet og en manual fremstillet, så man til en hver tid ubesværet kunne fejlfinde og teste netværket.
Manualen gjordet også meget nemmere og hurtigere for fremtidige installationer og opkoblinger at blive tilføjet og inkorporeret uden utilsigtede afbrydelser og forstyrrelser i driften på stedet.