- Vi samler på gode forbindelser
Igennem vores 40 år på markedet har vi oparbejdet en lang liste af trofaste og stabile samarbejdspartnere. Vi vælger ikke altid den samme hver gang, men overvejer nøje, hvem der bedst passer til udbuddet.
Vi går ikke så meget op i, om en samarbejdspartner er ”stor” eller ”lille”. Det er derfor ikke usædvanligt at finde selv mindre håndværksmestre på listen over vores faste samarbejdspartnere, ligesom også branchens helt tunge drenge fremgår.
Det, der er vigtigt for os, er at vi ved, at vi kan arbejde sammen og ved hvor vi har hinanden - både på pladsen og ledelsesniveau. Det giver klart den bedste dynamik og fremdrift for projektet. Og ikke mindst, er det også det, som giver det bedste og mest tilfredsstillende resultat for kunden.